Spørgsmål & Svar

 
 
Vi elsker at svare på spørgsmål! Faktisk elsker vi det så meget, at vi her har svaret på en hel masse spørgsmål før du overhovedet har stillet dem. Har du flere spørgsmål så skriv evt. til info@weltklasse.dk – så får vi alle sammen dit spørgsmål og kan vende tilbage til dig med lynets hast.
 

Spørgsmål: Hvem er I?
Svar: Vi hedder Weltklasse og er et reklamebureau, der er ualmindeligt skarpt. Vi lever for at lave reklamekampagner, visuel kommunikation, webdesign og pr. Men mest af alt, så eksisterer vi for at hjælpe dig til at kommunikere klart og tydeligt.

 
Spørgsmål: Hvor bor I?
Svar: Vi bor i Aalborg
 
Spørgsmål: Hvorfor hedder I Weltklasse?
Svar: Fordi vi generelt er positive og tror på, at der findes verdensklasse i ethvert menneske og enhver virksomhed. Vi hjælper ikke bare virksomheder med at blive synlige – vi hjælper dem op på et niveau, hvor de med stolthed kan sige, at de er weltklasse!
 
Spørgsmål: Er I tyskere?
Svar: Nein. Men Charlotte har engang boet nogle år i Tyskland.
 
Spørgsmål: Hvad kan I hjælpe mig med?
Svar: Helt overordnet kan vi hjælpe dig med at sælge mere af den vare eller service, som du udbyder. Vi skaber din succes gennem kreative koncepter, stærke kampagneplaner, grafisk identitet, online kommunikation, pressehåndtering og ikke mindst rigtigt gode ideer.
 
Spørgsmål: Hvis 2 biler er på vej mod hinanden og den ene kører 55 km i timen… hvad er klokken så når de mødes?
Svar: Skulle du spørge fra nogen?
 
Spørgsmål: Jeg har 10.000 kr på mit marketingsbudget – kan jeg få noget reklame for det?
Svar: Ja. Vi er ret gode til at få små penge til at strække langt. Ring og lad os snakke om det.