Vejdirektoratet – Fair Play i trafikken
Udgivet: 10. juni 2010Du har sikkert set det. Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg har siden januar opfordret Nordjyllands trafikkanter til fair play i trafikken. Seneste kampagnetiltag er et tv-spot. En opgave Weltklasse havde ansvaret for.
I stedet for at folk bliver hidsige over andres færdsel i trafikken, ønsker kampagnen at opfordre folk til at gøre en forskel, ved at have overskud til at rose folk der gør noget godt i trafikken. Et klap på skulderen, thumps up eller et venligt smil. Kampagnen tager sit udgangspunkt i det faktum, at der sker alt for mange ulykker, hvor cyklister og fodgængere bliver påkørt af biler og varebiler. Derfor har Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg i samarbejde med Nordjyllands kommuner valgt at skabe opmærksomhed på problemet.
Optagelserne til tv-spottet blev lavet på Klostermaken i Aalborg midtby, og forinden var der skaffet statister, skuespiller, tambourorkester, og filmhold. Weltklasses andel i projektet var primært i forhold til forberedelserne og kontakten til kunden. Herunder selve udviklingen af ideen og konceptet, samt koordinering af projektet som helhed. Tv-spottet blev vist på TV2 Nord, og 24 Nordjyske.
Det er Weltklasse, der har lavet Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalgs kampagne ”Fair Play i trafikken”. Kampagnen er ret omfattende, og udover TV-spottet, tæller det også et radiospot med Jokeren, samt konkurrencer på Facebook. Weltklasse har også lavet forskelligt materiale til arrangementerne, som er afholdt i forbindelse med kampagnen.
Synes du om dette indlæg?




Ingen kommentarer »
Endnu ingen kommentarer.
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL
Skriv en kommentar